Svampesteg med aubergine og valnødder, indbagt nøddepostej, smæskesteg, vegan mushroom wellington eller svampe/nøddesteg er bare nogle af de lækre opskrifter der dukker op på en søgning efter vege-julemad.

Det gennemgående tema i retterne er svampe og nødder, og med klassisk tilbehør som kartofler, kål-et-eller-andet, måske brunede kartofler og en vege-brun sauce med rødvin, hvidløg, tomat og timian.
Der er alt i alt lidt flere smage end den traditionelle danske julemad.

Cava eller vin

Vi er selv mest til en fyldig cava til julemaden, da det løfter og giver den syre og en lethed der oftest ikke er i sauce, kålretten og de brunede kartofler.
Cava er luksus for smagsløgene, gør et måltid festligt og løfter stemningen
– og er det ikke lige det der kendetegner en go’ julemiddag?

En god fadlagret hvidvin, kan give maden næsten samme pift af syre. og så er der stor fylde og ofte nødder i smagen i de fadlagrede hvidvine. Hvilket passer virkelig godt til kål.

Langt de fleste vælger rødvin juleaften – hvilket bestemt er meget passende til julemaden, også selvom den er vege. Og – netop fordi den er vege, kan du vælge mange flere spændende smage i vinen, da fedmen i stegen ikke er relevant at tage hensyn til (til det, er det traditionelt at vælge en kraftig vin med høj alkoholprocent).
Vælg fx en krydret vin med masser af frugt. Det krydrede komplimenterer svampe, krydderier som timian og beluga eller andre kraftigere linser.
Kålen og saucen har godt at frugtigt modspil som også kan binde det hele sammen.

Et godt valg vil være en rødvin uden alt for meget fadlagring (under 6 mdr. eller lagret på fade der ikke er nye, eller måke en naturvin). Det kunne fx være vin på druer som Garnacha, Tempranillo, en fyldig Pinot Noir eller de mindre kendte druer i samme stil; Trepat og Sumoll.

Du kan sagtens bruge en vin du kender, for den er sandsynligvis i andet madselskab juleaften – eller tag et step op i kvalitet fra samme vinhus.
Vil du gerne prøve noget nyt – her er nogle konkrete forslag til vine – vinene er fra Grapeland – min vinbutik i Latinerkvarteret i Aarhus.

Har du brug for råd til din julevin – så stil endelig spørgsmål her i en kommentar
– jeg svarer så hurtigt jeg kan:)

  Trepat Carles Andreu   Trepat – 100% trepat
Let og elegant vin der overrasker med dens
krydrede, frugtige og fine syre.
  El Retorno   El Retorno – 100% Garnacha
Mineralske smage, mørke bær og blød syre
møder dine smagsløg.
En vin fra marker der okser lige op ad
Camino del Santiago
  El Conjuro   El Conjuro – Garnacha og tempranillo
Saftig, kompleks og afbalanceret vin, mørke
kirsebær, lakrids og lang eftersmag.
Àtica Gran Reserva     Ática Gran Reserva
En tør cava med meget blide bobler,
og så er det en Gran Reserva, hvilket
vil sige den har ligget min. 30 mdr.
i anden gæring (den der også giver
boblerne) som giver den en mere
toasted og fyldig smag.
  Carles Andreu Cava Reserva Barrica Carles Andreu Barrica Reserva 2014
Blide og bløde bobler, og en frugtig fusion
mellem vin og fade, hvilket giver en helt
speciel citrus/appelsinskal i smagen.
 
  La Cardelina   La Cardelina – fadlagret Garnacha blanca
En virkelig nyde/oplevelses hvidvin og en
fadlagret perle.
  Dent de Lleó   Dent de Lleó – fadlagret Chardonnay
og Garnatxa Blanca
Modig fadlagret hvidvin, elegant, cremet
og insisterende vin med lang eftersmag.

Juleaften – godt selskab – god mad – god vin