Verdens nemmeste konfektkage – nyd den med et koldt glas Málagavin

Torta de Santiago

Den klassiske kage fra Nordspanien, den nemmeste konfektkage jeg kender – bland – bag – spis:)

Vin til sødt og desserter skal som tommelfingerregel være sødere end desserten.
Til denne kage ville vi nyde en dessertvin på druen Muscat, en Malága vin – (ikke de sødeste af slagsen), eller en cava semi sec.

Ingredienser:
– 250  g mandelmel – (blend gerne mandler med skind)
– 250 g sukker- 
– 3-4 æg – til det hænger samme men er meget tykt flydende
– Revet skal af 1 citron
– 1/2 tsk st. kanel

Opskrift:
Bland godt og bag i en smurt form (22 cm i dm) ved 180 grader  i 25-35 min. (an på din ovn)

Pynt:
Lad tærten køle lidt og læg den på et fad
Læg Cruz de Santiago midt på kagen (et papirudklip er fint)
Drys flormelis over kagen og fjern formen på Cruz de Santiago

Cruz de Santiago til kager
Jeg er den heldige ejer af dette jern/form af cruz de Santiago

Kagen kan holde i flere dage, hvis den er pakket ind i noget tætsluttende.